• Kontakt

    Lad os holde kontakten!X

    Smid en kommentar

    Sender din besked, vent venligst...

    Tak for din besked! Vi vinder stærkt tilbage!

    Der opstod et problem med din besked, venligst prøv igen.

    Venligst udfyld alle felter inden du sender din besked

SKAL JEG DYRKE MOTION?

Umiddelbart er motion ikke nødvendigt for at blive god til calisthenics. For meget motion kan ligefrem modvirke fremgangen. Det handler om at finde en balance – din ønskede balance!


Motion er godt til to ting. Motion øger kroppens evne til at restituere. En lille smule motion kan derfor hjælpe med at “friske” musklerne op til næste træning. Motion er godt til vægttab. Da calisthenics udmærker sig som træning med egen kropsvægt, kan det være godt at have en fordelagtig fordeling af styrke og vægt. Man kan sagtens være stærk men hvis man ligeledes er meget tung, kan det være en udfordring at lave de svære calisthenicsøvelser. Fedtprocenten kan med fordel også holdes nede og her er motion effektivt. Det fordrer at man ikke bærer rundt på unødvendige kilo, og man står også det skarpere på stranden, om man vil. En tommelfingerregel gælder for calisthenics som for alle andre sportsgrene. Man kan ikke forvente at kombinere to sportsgrene til fulde og få gode resultater i begge. Hvis man vil vinde Wimbledon i tennis hjælper det ikke at spille curling 20 timer om ugen. Fordelingen af tiden mellem to sportsgrene vil alt andet lige trække ned i udbyttet af den ene eller begge. Ydermere skal man passe mere på overtræning, hvis man dyrker meget af en anden sport. Der kan være undtagelser i henhold til kombinationen af sportsgrene. Parkour, break dance og calisthenics går lidt hånd i hånd. Ligeledes drager kampsport også fordel af kropsvægtstræning.

Uanset om dit hjerte ligger i fodbold og du stadig gerne vil lave vilde kropsvægtsøvelser, så sæt dine forventninger passende til forholdene. Tid og energi er en faktor man bør investere efter ønske. Og husk, mere er ikke altid godt – pas på med overtræning.